At have alderdommen i egne hænder

Her er nogle punkter som fokuserer på det sunde ældreliv i balance:

 

  • Positiv psykologi og mental træning. Vi kan ikke vende det uafvendelige. Men vi kan vende os mod de muligheder som alderdommen giver og de mange levede år giver. Igen og igen må vi sige, at vores psyke er temmelig afgørende for, hvordan vi lever alderdommen. Tankens kraft er enorm. Positiv tænkning og mental træning er ikke kun en videnskab, men en praksis som vi er nødt til at lære.
  • Fysisk aktivitet er afgørende. Det er en fordel, hvis det er lidt sjovt, indtil belønningen i form af mere vitalitet, styrke og bedre humør begynder at kunne mærkes. Hvis man er svækket eller hæmmet i sin fysik, kan man lave mikro-yoga og mental body-building.
  • Finde nye fællesskaber. For mange er det sjovt at være flere sammen om at finde på noget. Det kan kræve psykisk overvindelse at etablere kontakter, men det kan lade sig gøre. Vi anbefaler at indgå i ”Livskvalitets-cirkler”.
  • Lære nyt, hver dag. Hjernen former sig efter, hvordan man bruger den. Den kan udvikle sig hele livet igennem. Det kræver, at man sætter sig for træne den.
  • Genfinde vores ”dåbsgaver”, og dyrke de medfødte talenter, der druknede i skolegang, uddannelse, familieliv og karriere.
  • Få kontakt med sin værdighed som ældre.  Og føle stolthed over at være blevet så gammel.
    Det giver en særlig ballast og et fantastisk overblik at have levet på kloden i mange år.

Skriv et svar